dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
235 mio. kr. til vejprojekter er nu fordelt
25 mio. kr. fra puljen går til en ny motorvejsbro i Padborg, som skal binde erhvervsområder øst og vest for motorvejen sammen. Aabenraa Kommune har i forvejen afsat et lignende beløb til projektet.
Foto: Aabenraa Kommune

235 mio. kr. til vejprojekter er nu fordelt

14 projekter landet over får nu tilskud fra den milliardpulje, som blev aftalt i folketingsforlig forrige år.

Det store forlig på transportområdet, som et bredt flertal i Folketinget indgik i juni 2021, indeholder en pulje på 3,5 mia. kr., som i perioden 2022-2035 skal bruges til projekter på statsvejnettet, "som kan binde land og by sammen og sikre bedre fremkommelighed".

Forligspartierne er nu enedes om, hvilke konkrete projekter der skal sættes i gang i år. Det blev til følgende 14 projekter, som tilsammen får tildelt 234,7 mio. kr. over de kommende fire år:

  • Hillerød: 84,2 mio. kr. til at udvide Roskildevej/Overdrevsvejen til fire spor for at forbedre kapaciteten til bl.a. det kommende supersygehus.
  • Aabenraa: 25 mio. kr. til ny motorvejsbro ved Padborg i forbindelse med udvikling af erhvervsområde.
  • Ringsted: 18,4 mio. kr. til ombygning af kryds/rundkørsel ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé.
  • Hørsholm: 17,3 mio. kr. til at ombygge et kryds i Hørsholm C.
  • Aarhus: 17,1 mio. kr. til ombygning af kryds Viborgvej/Sabrovej.
  • Aarhus/Høje-Taastrup: 17,1 mio. kr. til fordyrelse af forsøg med lastbiler med dobbelttrailere mellem de to byer. Det har vist sig nødvendigt at ændre placeringen af omkoblingspladsen i Aarhus.
  • Vejle: 12,4 mio. kr. til forsøg med nedskiltning af hastighed ved sammenfletning i myldretiden ved Motorvejskryds Skærup.
  • Hillerød: 9,9 mio. kr. til ombygning af uheldsbelastet kryds ved Nordhøjvej.
  • Frederikshavn: 8,3 mio. kr. til klimatilpasning ved Elling Ås afstrømning, så boliger i Elling beskyttes mod oversvømmelse.
  • Sorø: 8 mio. kr. til at etablere lyssignal i kryds ved Merløsevej.
  • Slagelse: 6 mio. kr. til at etablere et venstresvingsspor i et kryds ved Slagstrupvej.
  • Thisted: 4 mio. kr. til vigelommer for landbrugsmaskiner på Oddesundvej.
  • Esbjerg: 3,6 mio. kr. til forbedring af cykelfaciliteter i Ribe ved "Blomsterstedet" og Industrivej.
  • Gentofte: 3,4 mio. kr. til fordyrelse af projekt på Lyngby Omfartsvej/Vintapperrampen. Signal og afvanding har vist sig mere kompliceret end først beregnet.

Læs mere om aftalen og projekterne her

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.